Kirkestaten.
Den romersk katolske kirke løsriver sig fra øst romerriget og spreder sig til det meste af Europa, samtidig med at de kristne kongeriger på den iberiske halvø, starter deres generobringskrige af de såkaldte, til maurerne tabte områder. Pavestaten udvikler sig til en centralmagt, der med ordineringer af konger og kejsere, sætter dagsordnen for starten af den europæiske middelalder.

Korstog og retfærdighedskrig.
Efter virkeliggørelsen af et efterliv i himmelen eller helvede, udviklede ideen om aflad sig, for at komme nærmere et efterliv i paradiset. Som bod og aflad, drog europæiske herremænd i såkaldte retfærdighedskrige, imod hovedsagligt det Hellige Land, men også eksempelvis imod slaviske stammer, og endog egne kristne konger eller kættere, der ikke fulgte pavens ordre og lære. Udover krig og besættelse, bragte pilgrimmenes og korsfarernes rejser, videnskabelig, kulturel og kunstnerisk udvikling med hjem til de europæiske samfund.

Ordener og samfund.
Samtidig med det kristne Europa opdeles i ærkebispesæder af paven, udvikler klosterordnerne sig med rasende hast i middelalderen. I kølvandet på pilgrimsrejser og korstog opstår også hospitalsordner og militærordner, der varetager pilgrimme, korsfarere og bosættelsers interesser. Korsfarer- og klosterordnerne blev magtfulde landbesiddere og medspillere på middelalderens politiske scene, der med en utrolig logistik, spreder udvikling, viden og filosofi, rundt mellem de kristne kongeriger.