n
Artikler
n

fSkjoldmærke til slægten Bak-Hovmand.

Disse skjoldmærker er et forslag baseret på en fremsendt tegning (fig. 01). Jeg har fra tegningen (fig. 01) prøve at gribe den symbolik som i forvejen er, noget har jeg dog taget mig en kunstnerisk frihed til at ændre lidt på.

Det får der står på grenen har jeg gjort til Guds Lam (Angus Dei), så jeg har spejlvendt det, og sat det i den modsatte side, da Guds Lam næsten altid afbilledes med hovedet imod venstre. Udover, så har jeg ændret den bue der stod op af træet, til at være pile i stedet, da pile er langt nemmere af afbillede, så det forstås, meningen er ellers den sammen. Jeg husker lige på at den følgende heraldik blot var et ydmygt bud på hvordan Bak-Hovmand slægtens heraldik kunne se ud, hvis den skulle opfylde heraldikkens strikse regler, samt indeholde en masse symbolik.


Figur 01: Den fremsendt tegning.

Yggdrasil – Livets Træ
Historien om træet Yggdrasil (fig. 02) fra den gamle hedenske nordiske tro. Yggdrasil er her livets træ, og har på grenene ikke lam, men hjorte og en ørn i toppen. Den fremsendte tegning (fig. 01) fik mig med det samme til at tænke på netop Yggdrasil. At udskifte hjorten med et lam, er jo nærmest en kristen symbolik, som man skulle tro var tiltænkt. I de tidlige tider, brugte kristendommen ofte at overtage og bruge hedensk symbolisme, simpelthen fordi, man skulle overbevise hedningerne om deres tro næsten havde været rigtig, de have altså kun ramt lidt ved siden af... Associationen til Yggdrasil (fig. 02), blev det første holdepunkt at gå efter.


Figur 02: Yggdrasil med kronhjorte og ørn.

Figur 03: Livets Træ fra den jødiske kabalah.


Kabalah – Livets Træ
Livets Træ kendes også fra de jødiske ritualer. Jødisk kabalah var i gammel tid (før Kristus fødsel), hemmelige ritualer som kun kendes af jødiske præster. Kristendommen er jo som bekendt opstået af jødedommen, så ofte genspejler den kristne symbolik, ældre jødiske symboler. Livets Træ bliver også brugt af kristne, det er almindeligt at græske ikoner afbilleder et træ omgivet af apostlene og Jesus. Livets træ i de jødiske kabalah ritualer (fig. 03), er et slags intellektuelt værktøj til at samle og forstå de mange ritualer, som kabalaen indføre dens studenter i. I middelalderen var kabalah kendt bl.a. på den Iberiske Halvø, her blev den blandet med kristendom og geometri, i et forsøg på at gøre kabalaen spiselig for romerkirken, som alligevel ende med at dømte kabalah som kætteri. Tempelherreordnen bliver eksempelvis beskyldt af paven og den franske konge for at bruge aspekter af kabalah, der de i 1300 tallet opløser ordnen, og brænder ridderne på bålet. Den kristne og geometriske kabalah overlever i bøger, som i løbet af 1600 tallets Frankrig, bliver brugt som en slags dekadent selskabs beskæftigelse for adelen. I 1700 tallet blandes den dekadente kabalah sammen med de gamle kirkebygger murelaugs ritualer (der blev ikke længere byggede ret mange kirker), disse ritualer bruges i dag eksempelvis i rosenkreuz, frimurer og odd-fellow ordner og loger.

Romerkejserens Ørn
Når jeg har begivet mig ud i at sidde en ørn på skjoldmærke og standart, er det så absolut for at man skal få tankerne hen på træet Yggdrasil (fig. 02). En ørn/falk er også et rigtig godt symbol for jagt med fugle som falkoner, dette var nemlig en stor beskæftigelse for adelen i middelalderen. Sammen med pilene på skjoldmærket for slægten Bak (fig. 07), forsøger jeg at altså også med ørnen at symbolisere middelalderligt friluftsliv. Normalt når man har en ørn/falk i sit skjoldmærke (fig. 04), så er det dog fordi man underlagt den Hellige Romerske Kejserrige. Kejsertitlen har igennem tiderne ofte siddet på tyske hænder, derfor er der stadigvæk ofte ørne og falke i skjoldmærker, der stammer fra de tysktalende områder i central og østeuropa. Genoptagelsen af den gamle kejsertitel fra romer tiden, den startede dog i Frankrig med Karl d. Store i det tidlige 800 tal, lande som Spanien og Østrig har igennem tiderne også siddet på kejsertitlen.


Figur 04: Ørn og farver tilhørende som hovedregel Den Hellige Romerske Kejsers hof.

Figur 05: Guds Lam, kendt fra latin som Angus Dei.

Guds Lam
Lammet ”Angus Dei” (fig. 05) i den kristne symbolisme, er et billede på Jesus som det perfekte rituelle offerlam i forbindelse med tiden under og efter hans korsfæstelse. Angus Dei er siden oldkristendommen hyppigt brugt i skjoldmærker, kirkemalerier og ligene, derfor er Guds Lam da også gået hen og blevet Foreningen Korsfarernes logo, og dermed også min forsøg på at symbolisere Bak-Hovmand slægtens tilhøres forhold til foreningen. Udover så er et får jo et fantastisk symbol på tøj produktion, der fåreuld jo nærmest er hvad man lavede det meste stof og dragter af i middelalderen.

Slægten Bak-Hovmands – Farver
Der jeg skulle vælge farver til heraldikken, gik jeg som udgangspunkt ud fra det tøj som familien går i til middelalderarrangementer. Peter går i blåt, Britt går i orange. To rigtig gode farver, da blå og orange er kontrastfarver og dermed lyser godt op i hinanden. Uheldigvis er orange ikke en godkendt farve ifølge de meget strikse regler om heraldik, så jeg valgte i stedet den farve som i heraldikken kaldes ”Gules” som er rød. Jeg hørte nemlig engang at det hollandske flag oprindeligt havde haft farven Gules i toppen, men at det med tiden var gået hen og blevet orange, dette fordi man mener at hollænderne blev så vant med farven Gules hurtigt falmer og bliver orange. Orange og ikke rød er i vore dage Hollands officelle nationalfarve. Når man farver opdeler sit skjold (fig.06), så betyder det at man har lagt to slægter og landområder sammen. Den blå farve (Azure) repræsentere altså slægten Bak, den røde farve (Gules) repræsentere så slægten Hovmand. Man kan sige at skjoldet kun med farveinddeling, er den simpleste version af Bak-Hovmand slægternes skjoldmærke (fig06).


Figur 06: Den simpleste version af Bak-Hovmand slægternes skjoldmærke.

Slægten Bak - Symbolismen
Som symbol på slægten Bak har jeg valgt gule (Or) pile, i stedet for en bue (fig. 07). Ellers er symbolikken tiltænkt at være den samme. Peter har så fået sat netop sine personlige pile så de former et Jerusalem Kors, måske fordi han har været forbi det hellige land. Kongeriget Jerusalem brugte et sådan kors på deres standarder og skjoldmærker, det var dog ikke formet som en pil.


Figur 07: Personlig skjoldmærke for Bak slægten.

Figur 05: Personlig skjoldmærke for Hovmand slægten.

Slægten Hovmand - Symbolismen
Hvorfor der er valgt at afbillede et træ på skjoldmærket (fig 01) ved jeg ikke helt. Men jeg har valgt at træet er slægten Hovmands symbol (fig. 08). Udover at være Livets Træ (moderens skød), så er træer jo også et godt billede på friluftsliv, plantefarvning osv.

Slægten Bak-Hovmands familie standard og skjoldmærke
Med udgangspunktet i tegningen jeg fik tilsendt (fig. 01), med hensyntagen til heraldikkens regler, samt den symbolik jeg syntes allerede var repræsenteret eller lå lige for højre foden, så er jeg kommet frem til et bud på Bak-Hovmand slægtens standard (fig. 09) og skjoldmærke (fig. 10).

Familie Standard
Vær for sig har alle symboler og farver altså en betydning, men sammen har de også en betydning. Udover at alle symboler og farver danner et kristen-feudalt billede af det hedenske træ Yggdrasil (fig. 02), samt det kætterske Livets Træ fra kabalah (fig. 03), så symbolisere i standarden eksempelvis slægternes farver, elementerne jord og luft, Bak slægtens pile hænger i himmelen som et symbol på det himmelske Jerusalem, altså paradiset. Det latinske valgsprog betyder oversat noget i retningen: "Naturen gør intet uden det bære frugt".


Figur 09: Familie standard for Bak-Hovmand slægten.


Figur 10: Familie våbenskjold for Bak-Hovmand slægten.

Familie Skjoldmærke
Fra symbolikken og farvesammensætningen i familie standarden har jeg også lavet et bud på slægtens fælles skjoldmærke (fig. 10).

Slægten Bak-Hovmands korstogs standard og skjoldmærke
Denne standart (fig. 11) og dette skjoldmærke (fig. 12) er lavet over mit bud på farver og symboler til Bak-Hovmand slægtens korstogs standart og skjoldmærke. På denne korstogs heraldik er dog ikke taget specielt hensyn til den fremsendte tegning (fig. 01). Men ellers er der vel kun at sige at det nu kun er fantasien der sidder grænser for hvordan man nu kan sammensætte farver og symboler i uendelige kombinationer.


Figur 11: Familie standard for Bak-Hovmand slægten.


Figur 10: Familie våbenskjold for Bak-Hovmand slægten.

Det færdige resultat
Resultatet taler for sig selv. Slægten Bak-Hovmand kunde fremvise det færdige resultat (fig. 13), til Nysted Middelalder Festival 2010.


Figur 13: Personlig skjoldmærke for Bak-Hovmand slægten.
+
-